Vores camps og retreats – både i Danmark og udlandet – er skabt til at give dig en pause fra hverdagen og en mulighed for at fordybe dig i det, der virkelig betyder noget.
Her får du mulighed for at genoplade dine batterier og genfinde balancen i krop, sind og sjæl.
Med naturens ro som ramme og hjertet som centrum skaber vi oplevelser, der inspirerer, løfter og giver plads til refleksion. Vi samler på magiske øjeblikke og tager meningsfulde skridt, der kan skabe dybe forandringer – både for dig selv og dem, du holder allermest af.
Kontakt os
bma@bodymindacademy.dk
Peter Junker tel. +45 27 41 12 41
camps &
retreats
sommer
camps
SommerCamps
Oplev en uforglemmelig sommer på en af Danmarks smukkeste og mest charmerende øer.
Vi afholder både nationale og internationale SommerCamps, hvor børn og unge kan vokse, danne nye venskaber og få opbygget et stærkt fundament både mentalt og socialt.












Oplev en uforglemmelig sommer på en af Danmarks smukkeste og mest charmerende øer.
Vores sommercamps er noget helt særligt, hvor vi også inviterer forældrene med til at deltage som en del af teamet.
Dette skaber en unik mulighed for familier til at dele oplevelsen, styrke forbindelsen og skabe minder på en måde, som traditionelle camps ikke kan.
Med en bred aldersfordeling, fra små børn til unge i alderen 6 til 20 år, skaber vores camps en fantastisk dynamik.
De yngre og ældre deltagere lærer af hinanden og leger sammen. Ligeledes vil der også være aktiviteter, hvor små og store deles op.
Hvert barn og ung er vigtig og har noget unikt at bidrage med – og vores mission er at sikre, at alle deltagere på vores camps virkelig mærker og oplever dette.
Vores program er omhyggeligt tilrettelagt for at skabe balance mellem aktiviteter, øvelser, kreativitet, fællesskab, hyggelige stunder ved lejrbålet, mindfulness, leg, bevægelse, grin og masser af glæde.
I folderen nedenfor kan du læse meget mere om, hvad der er inkluderet i vores camps, møde teamet, finde praktisk information og se, hvad dit barn eller din teenager kan glæde sig til.
Én ting er sikker: I vil komme hjem med et glad og træt barn eller ung, der har fyldt sin rygsæk med uvurderlige trivselværktøjer og fantastiske oplevelser til deres videre rejse gennem livet.
Det maksimale antal deltagere på SommerCampen er 25 børn og unge samt deres forældre.
Kontakt os gerne for mere info:
bma@bodymindacademy.com
Praktisk Information
Lokation:
Vores Sommer Camps afholdes i trygge, imødekommende og hjertevarme omgivelser omgivet af naturen, stranden og havet.
NB! Endelig lokation mangler.
Hvornår: Endelige datoer mangler. Kontakt os for mere information om kommende Sommer Camps.
Tilmelding:
Ved tilmelding bedes du oplyse deltagerens navn, alder og eventuelle specifikke behov eller hensyn, vi skal være opmærksomme på.
Derudover beder vi om dine kontaktoplysninger, så vi kan tage kontakt for at tale om, hvordan vi kan skabe den bedst mulige oplevelse for dit barn eller unge menneske – og selvfølgelig også for dig – på vores SommerCamp.
Pris:
Prisen pr. barn/ung er 3.800 DKK, hvilket inkluderer materialer, eget værelse med badeværelse og toilet samt fuld forplejning i 4 dage. Der er også en unik mulighed for, at forældre kan deltage, til en samlet pris på 5.500 DKK.
Hvis du ønsker at tilmelde en ekstra voksen, er prisen for 2 voksne og 1 barn 7.200 DKK.
Søskenderabat på 50 %, så prisen for det andet barn osv. er 1.900 DKK.
Gode spørgsmål fra jer forældre…
Er dette en Camp primært for børn, som er mærkede efter mobning el. lignende, eller syge med stress eller angst som følge deraf?
Formålet med SommerCamps (og i øvrigt med alt hvad vi laver) er at give børn, unge og forældre en stærk platform at stå på, så de tror på sig selv og finder ud af, hvad der gør dem unikke. Så deltagerne er en god blanding af børn og unge, hvor nogle fungerer godt socialt og trives, men hvor forældrene ønsker at styrke deres fundament, nogle trænger til et boost, så de tror mere på sig selv også i sociale sammenhænge, nogle ønsker at have en meningsfuld ferie og få styrket familien som et team. Det som deltagerne har til fælles er, at det er sansestærke børn og unge, som giver meget af sig selv og har rigtig meget at byde på.
Hvad er aldersgruppen på deltagerne?
På SommerCamp2026 er vi maks. 20 deltagende børn og unge.
Vi har børn fra 7 års alderen og op til 19 år.
Vi har erfaring med og oplever, at der opstår en fantastisk synergi, når vi blander de forskellige aldre i nogle af vores aktiviteter, og så er der andre tiltag og aktiviteter, hvor det giver mere mening at aldersopdele. Vi har ressourcer til begge dele, og det er bl.a. fordi vi bevidst har valgt at holde deltagerantallet nede for at sikre stor fleksibilitet i måden vi arbejder på, hvor nærvær er nøglen. Et mindre antal deltagere betyder, at vi har ressourcer til at udvikle og booste de talenter hver enkelt har med.
Hvordan fungerer det med maden?
Vi vægter madens kvalitet og udvalg højt på vores SommerCamp. Til hvert måltid tilbyder vi en buffet, hvor der noget til alle, også de mest kræsne. Og har man det svært ved, at det er en buffet, hvor alle har adgang til maden, giver vi mulighed for at vælge sin mad ude i køkkenet inden den bliver serveret. Vi har et åbent køkken, hvor deltagerne også kan komme ud og få en snak og hjælpe til.
Body Mind Academy
heldags
retreat i
healer
hytten
Vi tager nordpå op til Smidstrup Strand i vores Healerhytte, hvor vi har gjort alt for at du føler dig hjemme.
Vi inviterer dig til at læne dig ind i naturens sjælfulde omgivelser og forbinde dig til dit smukke indre.
Forbindelse til naturen - og til dig selv.
Heldags Retreat i Healerhytten – Forbindelse til Naturen og Dig Selv
En mulighed for dig til at stoppe op og vende blikket indad.
I 2026 afholder vi 2 heldags retreats i de skønneste omgivelser midt i naturen.
Vi skaber rammerne til, at du får tid og ro til at lande i dig selv og forbinde dig til din intuition og kreativitet.
Du får frigivet ressourcer, der øger dit energiniveau og skærper dit nærvær.
Du får afbalanceret dit nervesystem via guidede meditationer og åndedrætssessioner.
Breathwork
Vi bruger åndedrættet til at slippe spændinger i krop og sind og opnå indre ro.
Meditation
Vi bruger meditation og visualisering for at forbinde og manifestere.
Indsigt
Få indsigt og perspektiv, som kan støtte din personlige rejse.
Vandretur langs havet
Mærk havets healende kræfter og nyd den beroligende og healende energi.
Bål
Vi bruger magien ved et bål og nyder de knitrende flammer forvandle træ til akse, som et symbol på fornyelse, forandring og transformation.
Nærende sund mad
Vi forkæler dig med lækker forplejning, der støtter din krop og dit velvære.
Mulighed for Sauna
Oplev den helende varme, som renser både krop og sind. Vi bruger æteriske olier til at rense ud og forny din energi.
Mulighed for koldtvandskar eller brus
Vi booster immunforsvaret og udvider din komfortzone gennem den opkvikkende og styrkende effekt af koldt vand.
PROGRAM 2026
Begge dage er søndage.
31. maj kl. 11:30 – 18:30.
27. september kl. 11:30 – 18:30.
Praktiske detaljer
Dagsretreat:
Pris: 2.500 DKK, inklusiv forplejning. (maks. 10 deltagere).
Det er muligt at booke private retreats – kontakt mig for mere info.
Deltagere siger:
Mette er super god til at facilitere og skabe de lækreste rammer, hvor ALLE føler sig trygge fra første sekund man lander på retreatet. Hendes måde at bruge hendes menneskelige evner på gør, at alle tør åbne op, og sammen skabes der den mest fantastiske synergi og healing.
– Annette Wulff Larsen
At tage på retreat med Mette Junker er den ultimative selvforkælelse, når du går din indre vej. Mette er så dygtig til at facilitere, så det hele hænger sammen og bliver givende for den enkelte og hele gruppen. Mette skaber den mest magiske ramme, så man føler sig omgivet af lys, kærlighed og lækkerhed – og man går hjem fuld af energi og nye indsigter.
– Charlotte Erfurth Grøn-Jensen
heldags
retreat
















Body Mind Academy
rødvig
badehotel
3 dages
retreat
Du inviteres til at fordybe dig i naturens nærvær og søge indad, væk fra hverdagens travlhed.
3 dages rejse med selvkærlighed og åndelig vækst i et af Danmarks mest naturskønne områder.
Tag med på et 3-dages fordybende retreat på Danmarks bedste badehotel –Rødvig Badehotel – på Stevns.
Her markerer vi overgangen fra hverdagen til en oase af fred og selvforkælelse, hvor alle dine sanser kommer i spil.
Du får mulighed for at fordybe dig i nuet med hjælp fra stilhedens kraft, naturens gaver og vejledning og støtte fra din retreatleder, Mette Junker.
Du kan se frem til guidede meditationer, breathwork, yogaøvelser, saunagus, havdyp, kanaliseringer og vandretur i den skønne natur på Stevns Klint, som åbner op til dit indre.
Du får mulighed for at opleve en dybere forbindelsen mellem dig, naturen og universet.
Du bliver forkælet med mad af høj kvalitet gennem hele dit ophold med de skønneste bæredygtige råvarer fra lokale producenter på Stevns.
Vi runder retreatet af med en afsluttende ceremoni, som støtter dig i at integrere de opdagelser og erkendelser, du har fået i løbet af retreatet, så du kan fortsætte din rejse med et åbent hjerte og fornyet indsigt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en oplevelse, der vil åbne dit sind og nære din sjæl.
Din rejse starter her…
Hvornår:
22. – 24. november.
Alle pladser til retreatet er nu optaget.
Kontakt os gerne for at blive skrevet på ventelisten.
Hvor:
Stevns Klint – Rødvig Badehotel. Østersøvej 8, 4673 Rødvig, Stevns.
Varighed:
3 dage
Pris:
6.995 kr. – ønsker du havudsigt er der et tillæg på 500 kr.
I prisen er inkluderet:
- Fuld forplejning
- 2 overnatninger på eget værelse med eget toilet.
- Inspirerende program faciliteret af Mette Junker.
Skriv direkte til bma@bodymindacademy.dk eller kontakt os på telefon 51 90 45 90.
10 dages
reset
retreat til
magiske
bali
Kom med på et uforglemmeligt eventyr, hvor du styrker den dybere kontakt til din indre kraft med transformerende oplevelser og hellige ceremonier, som kun Bali kan tilbyde.
En rejse du aldrig vil glemme d. 1. – 10. oktober 2026 og d. 30. september – d. 9. oktober 2027
Vi inviterer til at finde ind til din indre kraft og essens for at skabe transformation på et dybere plan–alt sammen i Balis mest autentiske og fredfyldte omgivelser.
Det gør vi blandet andet gennem åndedrætsøvelser & meditationer, hellige ceremonier, yoga og ayurvediskebehandlinger.
Alle aktiviteter og arrangementer er eksklusive -kun for vores lille gruppe på 10 personer.
Efter rejsen vil du vende hjem med en udrenset og afslappet krop, et fredfyldt sind og en dybere spirituel forbindelse til din kerne – din sjæl.
Du vil opleve fornyet energi og indsigt, som du kan integrere i dit daglige liv.
Åben pdf’en nedenfor for at få uddybende information om turen og programmet.
Kontakt os for mere information
bma@bodymindacademy.dk
Praktisk Information
Hvornår: d. 1. – 10. oktober 2026 (få ledige pladser tilbage) og
d. 30. september – 9. oktober 2027
Pris og værelsesmuligheder:
Superior Villa Room – 23.500 DKK pr. person (4 værelser)
Deluxe Garden & Deluxe Ocean View Room – 25.500 DKK pr. person (4 værelser)
Premium Ocean View Room & Premium Garden Room – 28.000 DKK pr. person (4 værelser)
Premium Ocean View og Deluxe Garden er større værelser.
Betalingsbetingelser
Ved tilmelding betales et depositum på 5.000 kr., som sikrer din plads på retreatet. Depositum er bindende og kan ikke returneres.
Når du har valgt din værelseskategori, fremsender bogholderiet en faktura på det resterende beløb.
Du kan vælge at betale det fulde beløb med det samme, hvis det passer dig bedst.
Restbeløbet skal være betalt senest 8 uger før afrejse.
Ved afmelding frem til 8 uger før retreatets start tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket depositummet på 5.000 kr.
Ved afmelding senere end 8 uger før retreatets start refunderes det fulde beløb ikke, uanset årsag.
Såfremt retreatet af uransagelige årsager aflyses af arrangører (Inge og Mette) refunderes det fulde beløb inkl. depositum.
Bemærk: Depositum bedes overført direkte til vores konto:
Body Mind Academy
Reg. nr.: 3001
Konto nr.: 3121537834
Restbetaling på 20.000 kr. forfalder senest 8 uger før afrejse.
Pris for 2 personer på delt dobbeltværelse: 45.000 kr.
Inkluderet: En fuldt integreret retreatoplevelse med ayurvediske behandlinger, balinesiske massager, private hellige ceremonier, healings- og klarsynsseance samt daglig yoga og meditation. Transport med egne chauffører på Bali er inkluderet, ligesom vi forkæler dig med fuld vegetarisk forplejning, overvejende økologisk, så både krop og sjæl får næring.
Ikke inkluderet: Flybillet til Bali og personlige udgifter.
Vi anbefaler, at du tjekker og opdaterer din rejseforsikring, så den dækker oversøiske destinationer.
En rejse gennem de fem elementer
Vi dykker dybere ned i de 5 elementer gennem traditionelle ceremonier, meditation, bevidst åndedræt og spirituelle praksisser.
Jord: Opnå groundinggennem nærende vegetarisk mad, yoga og fordybelse i naturen.
Vand: Du bliver renset i hellige kilder med velsignelse fra Balinesisk lokal præst og vi er omgivet af Stillehavet og det Indiske Ocean, som er beriget med fantastiske havdyr – bl.a. det intelligente flokdyr delfinen.
Ild: Med traditionelle magiske ild-ritualer har du mulighed for at brænde det, du ikke længere har brug for.
Luft: Du oplever følelsen af frihed og lethed gennem daglig åndedrætspraksis og meditation.
Æter: Gennem healing, clairvoyance og meditation vil du opleve en dybere forbindelse til universet og dig selv.
Bali – En oplevelse for alle sanser.
Den smukke ø Bali i Indonesien er kendt for sin rige kultur, fantastiske natur og varme gæstfrihed.
Med sin størrelse på ca. 5.800 km² er Bali lidt mindre end Sjælland, men på mange måder helt sin egen. Øen er hjemsted for omkring 4,3 millioner indbyggere, som er kendt for deres smilende, nysgerrige og imødekommende væsen.
Det, der gør Bali til en enestående oplevelse og virkelig tryllebinder de besøgende, er den balinesiske folkesjæl og livsglæde. Denne særlige energi kan tilskrives øens unikke form for hinduisme, som balineserne dyrker med respekt og ynde. Troen er en central del af deres hverdag, og taknemmelighed for livets små og store glæder gennemsyrer deres fredfyldte tilværelse.
Balis landskaber spænder fra frodige ris terrasser og majestætiske vulkaner til smukke strande og farverige koralrev. Samtidig byder øen på kulturelle oplevelser som tempelceremonier, kunsthåndværk og traditionel dans, der giver et indblik i en kultur, der på én gang føles både fjern og hjemlig.
10 dages
reset
retreat
til Bali










